Om Solsikke-netværket

Solsikke-netværket er en nystiftet forening, der har til formål at skabe et støttende og trygt fællesskab for forældre til børn med handicap i Hedensted Kommune.
Foreningen blev grundlagt af Janie Ryberg, der som mor til Niklas, en dreng med infantil autisme, ADHD og en svær sensorisk profil, har oplevet udfordringerne ved at navigere i systemet og sikre den nødvendige støtte til sit barn.

Baggrund

Siden 2019 har Janie Ryberg kæmpet for at sikre den nødvendige støtte til Niklas og familien gennem Hedensted Kommune, herunder tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, aflastning og hjælpemidler. Erfaringerne fra denne proces har afsløret betydelige mangler i kommunens sagsbehandling og overholdelse af lovgivning og retssikkerhed. Disse udfordringer har inspireret Janie til at tage initiativet til at skabe et netværk, hvor forældre kan støtte hinanden og arbejde sammen for bedre vilkår.

Formål

Solsikke-netværkets primære mål er at skabe en platform, hvor forældre til børn med både fysiske og psykiske handicap kan mødes, dele erfaringer og få støtte uden at blive vurderet eller misforstået. Netværket er åbent for forældre til børn i alle aldre og med forskellige diagnoser, syndromer og genafvigelser.

Aktiviteter

Foreningen arrangerer månedlige møder, hvor der typisk holdes oplæg eller inviteres fagpersoner ind for at give viden og redskaber, som forældrene kan bruge i deres hverdag. Disse møder giver mulighed for at opbygge et stærkt fællesskab, hvor medlemmerne kan finde styrke og overskud gennem hinandens støtte.

Vision

Solsikke-netværket har en vision om at forbedre muligheder og vilkår for forældre til børn med handicap i Hedensted Kommune. Et vigtigt mål er at styrke retssikkerheden på borgerniveau og sikre, at forældre og børn får den støtte og de ressourcer, de har behov for.
Solsikke-netværket er åben for dialog med politikere, medier og samarbejde med lokale foreninger og offentlige myndigheder med det formål at skabe positive forandringer for familier og børn med handicap bosiddende i Hedensted kommune.

Målet er, at hjælpe familier.
Målet er, at udbrede viden og erfaringer
Målet er, at forældrene skal finde styrke og overskud i, at vi er flere om det her.

De er ikke alene
VI er ikke alene