Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fastelavn med Solsikke-netværket

1. marts | 11:00 - 14:00

🎭 Fastelavn med Solsikke-netværket 🎉

Solsikke-netværket inviterer til en hyggelig fastelavnsfest for familier med børn med særlige behov* bosiddende i Hedensted Kommune.
Vi ønsker at skabe en ramme, hvor børn, der normalt ikke kan deltage i traditionelle fastelavnsarrangementer, får mulighed for at være med og få en god oplevelse.

Vi ved at der er meget beskrivelse af arrangementet herunder, men dette er for at imødekomme behovet for forberedelse i forhold til indholdet på dagen.

📅 Dato: 1. marts
🏠 Adresse: Ribevej 65, 8723 Løsning (Øster Snede Skole)
🎫 Adgang: Husk at medbringe din billet (på mobil eller print) og vis den ved indgangen
👗 Udklædning: Børn & voksne må gerne komme udklædt – men man må også gerne komme som sig selv.
🎭 Vigtigt: Nogle børn bryder sig ikke om masker – vis hensyn

Pris:
✅ Gratis for Solsikke-netværkets medlemmer** (Bliv medlem af Solsikke-netværket gratis ved at klikke HER)
✅ 25 kr. pr. person for ikke-medlemmer
👨‍👩‍👧‍👦 Hvem kan deltage?
Arrangementet er for familier, der har mindst ét barn med særlige behov*. Søskende og forældre er naturligvis også velkomne.

Alle deltagere skal tilmeldes – husk at angive det korrekte antal personer, så vi har plads til alle.

To mindre arrangementer for ro og overskuelighed
For at reducere mylder, støj og ventetid afholder vi to fastelavnsarrangementer samme dag:
🕚 Kl. 11:00 – 12:00
🕐 Kl. 13:00 – 14:00

Fastelavnstønder og stillezone
Der vil være fire tønder til hvert arrangement:
✅ Tre tønder i fællesområdet: Én af pap, én mellemstor og én stor
✅ Én tønde i stillezonen: Færre mennesker og mindre uro

I stillezonen vil der også være et kreativt område, hvor børn kan farvelægge fastelavnstegninger eller dekorere en tønde – perfekt for dem, der synes fastelavn er spændende, men ikke ønsker at slå på tønden.

Slik, konfetti og kattekroner
🔹 Ingen slik i tønderne – Alle børn får slikbilletter ved ankomst, som kan indløses i vores slikbod, hvor de kan få blandet en pose eller få en af de slikposer der allerede er blandet.
🔹 Alle børn bliver kattekonger/kattedronninger og får en kattekrone for at have deltaget.
🔹 Fastelavnsboller til alle – har dit barn allergier, så kontakt os, så vi kan tage højde for det.

☕ Hygge og pauser – Der serveres kaffe, te, vand og saftevand. Derudover er der mulighed for at tage en pause på den skønne legeplads ved Øster Snede Skole.

Tryghed og hensyn
🔸 Vores frivillige i lysegrønne t-shirts med Solsikke-netværkets logo står klar til at hjælpe – hiv fat i os, hvis noget bliver svært.
🔸 Vi anbefaler, at børn, der har brug for det, medbringer høreværn.
🔸 Har du spørgsmål eller særlige behov, så kontakt os inden dagen – vi vil gøre vores bedste for at imødekomme dem. Dette kan gøres på kontakt@solsikke-netvaerket.dk

📌 Tilmelding er nødvendig og tilmeldingen lukker den 28. februar kl. 12.00
Tilmelding foregår via dette link: https://solsikke-netvaerket.nemtilmeld.dk/solsikkefastelavn

Vi glæder os til at fejre fastelavn sammen med jer! 🎊

Med venlig hilsen
Diana, Winnie & Janie

*I Solsikke-netværket dækker „særlige behov“ over fysiske eller psykiske handicap, syndromer, genafvigelser eller diagnoser på kryds og tværs – ingen er for store eller for små.

En kæmpe tak til Sparekassen Fonden Himmerland for donationen til fastelavnsarrangementet

**Kun én person i husstanden skal være medlem af Solsikke-netværket.

Når én i husstanden er medlem, kan hele familien deltage som medlemmer.

Detaljer

Dato:
1. marts
Tidspunkt:
11:00 - 14:00

Sted

Øster Snede Skole
Ribevej 65
Løsning, 8723 Denmark

Arrangør

Solsikke-netværket