Referater

Når der har været afholdt et møde, vil jeg skrive et lille referat med hvad mødet har indeholdt og eventuelt hvad der har været af vigtige pointer eller vidensdeling.

Det vil man altså kunne finde på denne side.

Mødet i dag var uden emne eller tema og der var ingen oplæg.

Der var fokus på at få samlet op på hvordan det gik hos de fremmødte og der blev delt ud af gode råd, støtte, krammere og omsorg.

Tak for et dejligt møde

Programmet:
-Velkomst inkl. Praktisk information
-Præsentation & info om Solsikke-netværket
-Oplæg om Sommerferie
-Pause
-Præsentationsrunde af forældre
-Afrunding + Overraskelse
-Snak, fællesskab & hygge

Mødet blev startet med en velkomst og praktisk information.

Der er ikke møde i Juli, da der er sommerferie 😊

Næste møde er søndag den 25. august kl. 10.00

Efterfølgende en kort præsentation af Janie, som er initiativtager bag Solsikke-mødet.
Janie fortalte om hendes baggrund og historie i forhold til at være forælder til et barn med et handicap.

Efterfølgende blev der fortalt om tankerne omkring Solsikke-netværket:

– Solsikke-netværket er lavet med henblik på at skabe et fællesskab for forælder til børn med handicap. 
– Forældrene der kommer til møderne får mulighed for at støtte hinanden og skabe et sted, hvor der kan deles historier, erfaringer og oplevelser uden frygt fordømmelse eller misforståelser.
– Møderne har også det formål, at oplyse om retssikkerhed, rettigheder, lovgivning og hvordan man griber en ansøgning eller klage an.
– Møderne kan også handle om udredningsforløb, skolesamarbejde, tiden efter at barnet er blevet diagnosticeret eller syg.

Solsikke-netværket er blevet oprettet som en forening.
I den forbindelse er der lavet et ordensreglement, som kan læses her på hjemmesiden.

Man kan derudover blive medlem af Solsikke-netværket – der er link på hjemmesiden.

Oplæg om “Tips til sommerferien”

Sommerferie kan være en svær størrelse
For nogen er det afslapning, ferie, rejse og hygge.
For andre er det brud på rutiner, rod i dagene, forvirring og det kan være svært at få det til at føles som ferie.
Det kan også være en pause fra skole, system og alt det tunge
Det kan være en god ide at forventningsafstemme ferien med sig selv.
Accept… At det man håber og det der plejer – ikke længere er sådan det er.

Oplægget blev lavet ud fra denne powerpoint:
Powerpoint 23.6.2024 

Her er den oversigt jeg nævnte med oplevelser i DK:
Oversigt over feriesteder – Udarbejdet juni 2024

Sidste punkt var en præsentationsrunde hvor forældrene præsenterede sig selv og fortalte om deres situation.

Præsentationsrunden er med til at give en bedre fællesskabsfølelse blandt forældrene.

Tak for et dejligt møde med et flot fremmøde.

Dagsorden:
-Velkomst inkl. Praktisk information
-Oplæg fra Borgerrådgiver Lisa Staugaard + spørgsmål
-Stiftende Generalforsamling
-Fællesskab og hygge

Mødet blev startet med en velkomst og praktisk information.

Næste møde er søndag den 23. juni kl. 10.00
Oplægget til mødet vil være sommerferie – tips, tricks, gode råd

Oplæg fra Borgerrådgiver Lisa Staugaard + spørgsmål

Her er det powerpoint som blev brugt til oplægget:
Præsentation af Borgerrådgiveren – maj 2024

Lisa præsenterer sig selv og fortæller at hun er ansat som borgerrådgiver sammen med Karin Lambert i Hedensted kommune i en tværkommunal funktion, hvor de samlet dækker 8 kommuner.

Lisa er fysisk til stede i Hedensted om fredagen, hvor Karin Lambert er der fysisk om mandagen.
De kan dog træffes på mail og telefon alle dage og er meget fleksibel i forhold til at hjælpe, snakke og deltage i møder.

Lisa fortæller om de generelle bestemmelser i forhold til borgerrådgiverfunktionen.

-Uvildig funktion – uafhængig af forvaltningen
-Refererer direkte til Kommunalbestyrelsen i Hedensted Kommune (man er i udøvelsen af funktionen uafhængig af Kommunalbestyrelsen)
-Den samlede Kommunalbestyrelse kan bestille en undersøgelse af udvalgte områder.
-Borgerrådgiveren laver en årlig beretning, som behandles af Kommunalbestyrelsen

Borgerrådgiverens kompetencer

Borgerrådgiveren kan behandle klager mv. over:
-Sagsbehandlingen – Processen frem til afgørelsen og sagsbehandlingen efter afgørelsen
-Personalets optræden
-Udførelsen af praktiske opgaver (faktisk forvaltningsvirksomhed)
-Diskrimination – Samarbejde med Institut for menneskerettigheder

Borgerrådgiveren kan ikke behandle klager mv. over:
-Det politisk vedtagne serviceniveau
-Personale- og ansættelsesforhold
-Afgørelser – som kan behandles ved lovhjemlede klageorganer
-Klager der er behandlet af Det kommunale tilsyn, Folketingets Ombudsmand eller domstolene
-Forhold Hedensted Kommunalbestyrelse har behandlet og har taget stilling til

Hvad har borgerrådgiveren fokus på?

Formål: Medvirker til at højne borgerens retssikkerhed og gøre sagsbehandlingen og dialogen mellem borger og kommune så god som mulig

Udgangspunktet for borgerrådgiverens arbejde: regler, der fortæller noget om, hvordan en kommune skal behandle sager og henvendelser fra borgere.
Sagsbehandlingsregler og -love og principper om god forvaltningsskik.

Dialog og fokus på tillid i samarbejdet mellem borger og kommune

Mere konkret: Fx medinddragelse og kommunikation med borgerne, hurtig sagsbehandling, helhed i sagsbehandlingen, bør er træffes en afgørelse, klagevejledning og journaliserings- og notatpligt.

Sagsbehandlingen hos borgerrådgiveren

Hvem kan klage?
-Enhver borger / virksomhed, der har individuel og væsentlig interesse i en sag

-Borgerrådgiveren afgør selv om en klage giver grundlag for en undersøgelse og hvilke dele af klagen undersøgelsen skal omfatte.

-Henvendelser fra Borgerrådgiveren foregår på ledelsesniveau
Henvendelse direkte til medarbejdere kun efter aftale!

-Henvendelser fra Borgerrådgiveren besvares inden tre uger.
Der kan aftales en længere frist med Borgerrådgiveren – Afdelingen orienterer borger om udsat svarfrist

-Henvendelser om akut problem – besvares hurtigst muligt

-Dialogmøde mellem borger og forvaltning: Borgerrådgiver er mødeleder og mediator – Finder altid kun sted, hvis både borger og forvaltning ønsker det

Borgerrådgiverens dør er altid åben – også for forvaltningen!

Borgerrådgiveren tilbyder sparring og laver gerne oplæg:
-Sagsbehandlingsregler – Forvaltningslov, retssikkerhedslov på det sociale område, offentlighedslov og databeskyttelsesregler.
-God forvaltningsskik
-Kommunikation og samarbejde med borgere – Konfliktforståelse og håndtering
-Notatpligt, aktindsigt, borgerrådgiverens beretning og daglige erfaringer
-Fokus på at borgerrådgiverens henvendelser bruges konstruktivt til læring

Der var mange spørgsmål og en god dialog mellem borgerrådgiver og forældrene til mødet.

Stiftende generalforsamling

Solsikke-netværket er blevet en forening!
I den forbindelse skal der holdes en stiftende generalforsamling fordi vi formelt skal have foreningen etableret og for at sikre at vedtægter samt formål er godkendt korrekt så foreningen er korrekt oprettet og fungerer i overensstemmelse med lovgivningen.

Valg af:

Lokalformand: Janie Ryberg

Næstformand: Kim Hagsten Sørensen

Kasserer: Diana Sofie Beurze

Op til fem medlemmer af bestyrelsen: Winnie, Pernille, Anette og Anita

Suppleanter: Nadja

Revisor: Michael Jensen

Revisor suppleant: Maiken

Vedtægter og ordensreglement kan læses under ”OM OS”.

Der fremsættes forslag om at der laves en lukket gruppe på Facebook for medlemmer af Solsikke-netværket.
Formålet er, at man kan skrive sammen derinde uden folk man ikke kender kan kigge med.
Derudover godkender man ordensreglementet ved oprettelse af medlemskab, hvor der blandt andet står ”I Solsikke-netværket er diskretion vigtigt. Alle medlemmer har tavshedspligt.”

Andet:

Da mødeformen var lidt anderledes end de andre møder + teknikken drillede, så blev der ikke lavet en præsentationsrunde blandt forældrene og der blev heller ikke lavet en formel afrunding.

Tak fordi i kom 😊

Dagsorden:

– Velkomst inkl. praktisk info
– Præsentation af Janie
– Information om Solsikke-netværket
– Oplæg omkring ”nice to know” når man har et barn med et handicap m.fl.
– Præsentationsrunde af forældre
– Snak, fællesskab & hygge

Mødet blev startet med en velkomst og praktisk information.

Næste møde er den 26. maj kl. 10-14 og Hedensted Kommunes Borgerrådgiver kommer og holder et oplæg og svarer på spørgsmål.

Efterfølgende en kort præsentation af Janie, som er initiativtager bag Solsikke-mødet.
Janie fortalte om hendes baggrund og historie i forhold til at være forælder til et barn med et handicap.

Efterfølgende blev der fortalt om tankerne omkring Solsikke-netværket:

– Solsikke-netværket er lavet med henblik på at skabe et fællesskab for forælder til børn med handicap. 
– Forældrene der kommer til møderne får mulighed for at støtte hinanden og skabe et sted, hvor der kan deles historier, erfaringer og oplevelser uden frygt fordømmelse eller misforståelser.
– Møderne har også det formål, at oplyse om retssikkerhed, rettigheder, lovgivning og hvordan man griber en ansøgning eller klage an.
– Møderne kan også handle om udredningsforløb, skolesamarbejde, tiden efter at barnet er blevet diagnosticeret eller syg.
– Det er vigtigt at Solsikke-netværket er et rart sted at være og derfor opfordres det til, at man tænker over hvordan man fx udtrykker sig når det gælder kommunen eller sagsbehandlere.

Oplæg: “Nice to know”

Oplægget står Janie for og det der fortælles om er udelukkende de erfaringer, viden, oplevelser hun har fået igennem sin tid som mor til et barn med et handicap.

“Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg ikke ved alt.
Men det gør sagsbehandlerne heller ikke og det gør personalet rundt omkring i institutionerne heller ikke, fordi der er virkelig mange muligheder, tilbud, viden, lovgivning m.v. derude”

Hvor kan man finde hjælp, sparring, juridisk rådgivning mv.

DUKH:
www.dukh.dk
DUKH er en gratis og uvildig konsulentordning på handicapområdet.
De yder rådgivning og vejledning om reglerne i forhold til enkelte ydelser, sagsgange, sagsbehandlingsregler samt klagemuligheder.
Deres hjemmeside er også et mekka af gode oplysninger.

VISO:
https://www.sbst.dk/viso
VISO hører under social- og boligstyrelsen og er en organisation som rådgiver og formidler viden indenfor det specialiserede social- og specialundervisningsområde.
VISO bistår kommuner, borgere samt kommunal, regionale og privat tilbud med viden og specialrådgivning og de mest specialiserede og komplicerede sager på det sociale område og specialundervisningsområdet.

Man kan som privatperson kontakte dem for rådgivning og sparring hvis man fx er låst fast i samarbejdet med sin skole eller kommune.

Vær opmærksom på, at hvis i beder om et forløb hos VISO og det afvises af skolen – så kan i bede om et skriftligt afslag på det med en begrundelse, da det er en afgørelse man kan klage over.

Borgerrådgiver:
https://www.hedensted.dk/om-kommunen/kontakt/borgerraadgiver
Hedensted Kommune har en borgerrådgiver, som har den opgave at behandle klager over kommunens sagsbehandling og medvirke til, at der ydes god service med borgeren i centrum

Foreninger samt forældre- og handicap organisationer

Det kan være en god ide at være medlem i en forening eller organisation der er indenfor det handicap barnet har. Er barnet endnu ikke udredt, kan man finde en forening som dækker alle diagnoser.
Man kan blive inviteret til foredrag, webinarer, udflugter mv.
Derudover har flere foreninger også gratis bisidder, vejledning og rådgivning som man kan trække på når man er medlem.

Jeg har samlet en del links til foreninger mv. på hjemmesiden under VIDEN – LINKS

Støtte foreninger/fonde

SMILFonden
https://smilfonden.dk/
Har man et barn med alvorligt, kronisk sygdom så kan man blive henvist til at blive en del af SMILfonden, som blandt andet giver familierne nogle gode oplevelser.

Ønskeland
https://oenskeland.dk/
Ønskeland tilbyder rekreative ophold for sygdomsramte familier på tværs af diagnoser.
Det er gratis og man kan ansøge om ophold via deres hjemmeside.
De åbner op for ophold løbene og det kan være en god ide at følge dem på facebook.

Kidsaid
https://kidsaid.dk/
KidsAid hjælper syge og sårbare børn samt deres familier.
Jeg kan kun anbefale at blive medlem af deres gruppe på Facebook: ”KidsAid Unikke Oplevelser”.
Her deler de jævnligt events man kan deltage i og de udlodder ophold til familier og så er der deres ønsketræ, hvor børn kan ønske sig noget, som man kan være heldig at få sponsoreret fra virksomheder.

Aflastning – Afløsning – En hjælpende hånd

Home-start
https://home-start.dk/
Få en familie ven i en periode på ca. 6 måneder, som kommer ca. 2 timer om ugen og hjælper til.
Vær opmærksom på, at tilbuddet er rettet mod småbørnsfamilier.

Mentorbarn
https://mentorbarn.dk/
Mentorbarn blev oprindeligt skabt med henblik på at give børn og unge der fx var anbragte mv. mulighed for at have en familie de kunne være sammen med.
Mentorbarn har udvidet dette tilbud til at det også gælder familier som er ensomme eller sårbare.
Man henvises af familie afdelingen og så slipper de en derefter.
Mentorbarn er 100% frivilligt.

Forældrekontakten
https://www.hedensted.dk/foraeldrekontakten
Forældrekontakten er et lokalt tilbud, hvor alle forældre til børn i alderen 0-18 år kan henvende sig for at få råd og vejledning helt anonymt.
Man bliver mødt af et tværfagligt team af en socialrådgiver, sundhedsplejerske, familiekonsulent og psykolog, som bidrager med vejledning.

Mit barn har fået en diagnose… Hvor er hjælpen henne?

Når barnet får en diagnose og man afsluttes fra det udredende behandlingssted, så oplever mange at de tabes på gulvet.

Her er der en paragraf og en ordning, som jeg meget gerne vil gøre jer opmærksomme på.

Det er Familievejlederordningen jf. Barnets Lov §81:
”Det handler om en familievejlederordning, som skal tilbydes familier med børn under 18 år med en betydelig og varigt nedsat funktionsevne. Familievejledningen skal tilbydes inden for 3 måneder efter, at kommunen har fået kendskab til, at barnets funktionsevne er konstateret.”

Link til Hedensted Kommunes side om familievejlederordning:
https://www.hedensted.dk/borger/familie,-boern-og-unge/boern-og-familier/boern-med-handicap/familievejlederordningen

Kommunens organisation

Som familie med behov for støtte kan der være to afdelinger man skal samarbejde med.

Familieafdelingen og Børnehandicap.

Familieafdelingen er dem der tager sig af de løbende familiesager.
Laver børnefaglige undersøgelser, tager sig af underretning og bevilger støtte.

Børnehandicap tager sig af målgruppeafklaring jf. § 32 samt ansøgninger om handicapkompenserende ydelser. (merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, familievejledning § 81, aflastning)

Derudover er der Hjælpemiddelafdelingen, hvor man søger hjælpemidler.
Husk altid at søge hjælpemidler hos hjælpemiddelafdelingen før i søger det som merudgifter.

Link til hjemmeside omkring hjælpemidler i Hedensted Kommune:
https://www.hedensted.dk/borger/sundhed-og-sygdom/hjaelpemidler,-forbrugsgoder-og-boligindretning

Aflastning

Aflastning kan bevilges som afløsning i jeres eget hjem eller aflastning på Søndergården, i aflastningsfamilie eller anden institution.
Kilde: https://www.hedensted.dk/borger/familie,-boern-og-unge/boern-og-familier/boern-med-handicap/aflastning

Der bevilges aflastning efter barnets lov § 90 (tidl. SEL §84) samt afløsning i hjemmet efter Barnets lov § 90 (tidl. § 84)

Der findes også voksenbarnepigetimer.
(Når et barn med nedsat funktionsevne har behov for en voksenbetalt barnepige, fordi barnet kræver mere end en sædvanlig barnepige (en almindelig ung) kan klare, kan der jf. barnets lov §86 bevilges merbeløbet – altså beløbet ud over, hvad familien sædvanligvis skulle betale en almindelig ung for at være barnepige (55 kr. pr. time)
Når et barn med nedsat funktionsevne er ude over den alder, hvor børn sædvanligvis har behov for barnepige, kan der jf. barnets lov §86 bevilges det hele beløbet til en voksenbetalt barnepige.)

Vær opmærksom på, at Familie afdelingen og børnehandicap har hver deres formål at bevilge aflastning på!
Familie afdelingen bevilger aflastning til børn som har behov for at få et pusterum fra ”hjemmet” eller have aflastning ude fordi familien er sårbar.

Børnehandicap bevilger aflastning til børn med afsæt i deres funktionsnedsættelse og med det formål at give familien et pusterum.

De henviser ikke altid hinanden.

Underretning

En underretning er den “bedste” og direkte vej ind i Familie afdelingen for at få hjælp.
Der er næsten ikke andre veje ind end via en underretning.
Så i skal se det som et slags adgangskort, som man skal scanne for at komme ind af en dør.

Underretninger kan selvfølgelig være ubehagelige i deres ordlyd og tekst.
Men i mange tilfælde, kan det også bare være et redskab for at få noget hjælp.

Børnefaglig undersøgelse

Børnefaglig undersøgelse kaldes også BFU i daglig tale.
Er man blevet sluset ind i Familie afdelingen og det vurderes, at der er behov for hjælp og støtte.. så skal der ofte laves en BFU.
Efter Barnets Lov er trådt i kraft er det dog ikke i alle tilfælde for behov støtte, at der skal laves en BFU.

En børnefaglig undersøgelse slutter af med hvad man vurderer der er behov for af hjælp af støtte som kunne være aflastning.

Er der lavet en BFU – så er der altså åbnet op for ”godteposen” i Familie afdelingen.

Målgruppeafklaring

Her skal der også laves noget arbejde for at man kan få åbnet op for den såkaldte “godtepose”. (Bortset fra familievejlederordningen)

Der skal laves en såkaldt målgruppeafklaring, hvor sagsbehandleren vurderer om barnet falder indenfor målgruppen og beslutter dermed om familien har ret til at søge støtte.
Hvis barnet ikke falder indenfor målgruppen, kan man altså ikke søge om de kompenserende ydelser

(Merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, ledsagelse, aflastning, hjælpemidler, forbrugsgoder, handicapbil og pasning af handicappede i hjemmet og hjemmetræning)

Diverse

Børneopsparing
Det er for mange normalt at oprette en børneopsparing til deres barn, som stille og roligt fyldes op til de bliver 18 eller 21 år med det formål, at det skal hjælpe dem godt i gang med voksenlivet.
Jeg vil blot gøre opmærksom på, at hvis man har et barn med et handicap, som kan eller vil havne på en offentlig ydelse når de bliver 18 år, så skal de bruge af deres børneopsparing før de kan få en offentlig ydelse.

Ledsagerkort
Man kan søge om et ledsagerkort på www.handicap.dk
Et ledsagerkort givet til personer med handicap, der har behov for en ledsager til et færdes i det offentlige rum.
En ledsager kommer ofte gratis ind de forskellige steder.

Man kan se hvor ledsagerkortet kan bruges på www.ledsagekort.dk
Det giver også rabat på offentlig transport til både indehaver af kortet og ledsageren.
Ledsagekortet koster 200,- og er gyldigt i 3 år, hvorefter det skal fornyes.

Handicapparkeringskort
Man kan søge om handicapparkeringskort på www.handicap.dk
Det udstedes til personer med nedsat gangfunktion og eller anden nedsat evne til at færdes.
Det koster 425,- og er fyldt i op til 10 år.
Man skal også betale for en lægeattest.

Solsikkesnor
https://hdsunflower.com/dk/
Solsikkesnoren er et hjælpemiddel til personer, der har et eller flere skjulte handicaps.
Det hjælper dig med at vise og forklare dine omgivelser at man har et usynligt handicap og kan have brug for ekstra hensyn.
Der kan købes solsikkesnore og andre ting på linket.
Mange steder kan man også få dem udleveret gratis.

Vis hensyn armbånd
I forskellige forlystelsesparker kan man få udleveret et vis hensyn armbånd.
Det betyder, at man kan springe køen over, hvis barnet har meget svært ved at stå i kø.
Jeg ved fx at Legoland tilbyder det og det skal bestilles inden man ankommer dernede på deres hjemmeside.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud
Kommunen opkræver betaling hos forældre til børn med plads i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning. For børn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne skal kommunen ifølge dagtilbudsloven give et behandlingsmæssigt fripladstilskud. Tilskuddet nedsætter egenbetalingen for barnets plads i dagtilbud, fritidshjem og SFO/skolefritidsordning.

Det kan søges med tilbagevirkende kraft.

Link: https://ast.dk/social/artikler/generelt-om-omradet/behandlingsmaessigt-fripladstilskud

Sidste punkt var en præsentationsrunde hvor forældrene præsenterede sig selv og fortalte om deres situation.

Præsentationsrunden er med til at give en bedre fællesskabsfølelse blandt forældrene.

Tak for et dejligt møde med et flot fremmøde.

Dagsorden:

– Velkomst
– Præsentation af Janie
– Information om Solsikke-netværket
– Oplæg om det, at være forælder til et barn med et handicap m.fl.
– Præsentationsrunde af forældre
– Snak, fællesskab & hygge

Mødet blev startet med en velkomst og en efterfølgende præsentation af Janie, som er initiativtager bag Solsikke-mødet.
Janie fortalte om hendes baggrund og historie i forhold til at være forælder til et barn med et handicap.

Efterfølgende blev der fortalt om tankerne omkring Solsikke-netværket:

– Solsikke-netværket er lavet med henblik på at skabe et fællesskab for forælder til børn med handicap. 
– Forældrene der kommer til møderne får mulighed for at støtte hinanden og skabe et sted, hvor der kan deles historier, erfaringer og oplevelser uden frygt fordømmelse eller misforståelser.
– Møderne har også det formål, at oplyse om retssikkerhed, rettigheder, lovgivning og hvordan man griber en ansøgning eller klage an.
– Møderne kan også handle om udredningsforløb, skolesamarbejde, tiden efter at barnet er blevet diagnosticeret eller syg.

“Lad os derfor tage det første skridt sammen i dag og begynde en fælles rejse mod mere viden, styrke og samhørighed.

Velkommen til Solsikke-netværket, hvor ingen er alene.”

Oplæg om det, at være forælder til et barn med et handicap m.fl.

“At blive og være forælder til et barn med et handicap kan være en udfordrende og samtidig givende rejse.
Vi står overfor unikke udfordringer og oplevelser, som kræver ekstra af os, men vi får også en masse godt retur.”

Der blev fortalt om:
– Forældres mentale helbred

“Forældrenes mentale helbred har en indflydelse på evnen til at være forældre, da det påvirker hvordan barnet får omsorg og opmærksomhed.

Jeg mener klart, at systemet ikke bør bruge forældrenes mentale helbred imod dem. I stedet burde der være en indsats for at forstå og støtte dem.

Vi skal se på årsagerne til at forældre er presset: Er det den generelle udfordring ved at være forælder til et barn med handicap? Er det barnets handicap i sig selv? Mennesker håndterer situationer følelsesmæssigt på forskellige måder, og det er også vigtigt at tage med – ingen mennesker er ens.
Til sidst er der den belastning der kan være ved kontakten med fagpersoner, systemet m.fl.”

“Det er vigtigt at huske, at det at være forælder til et barn med et handicap ikke kun handler om at give omsorg og støtte til vores børn, men det handler også om at tage vare på os selv.”

– Økonomi

“Omkostningerne ved at have et barn med et handicap kan være betydelige. Udgifter til medicinsk udstyr, terapi, medicin, transport, behandling osv.”

Der blev oplyst om, at man kan søge merudgifter i børn & handicap hvis man har ekstra omkostninger i forbindelse med en varig funktionsnedsættelse eller et handicap.

– Netværk

“Man kan som forældre opleve social isolation, da det kan være svært for andre at forstå de unikke og særlige udfordringer man står overfor.”

“At have et barn med et handicap kan være svært i et parforhold da det kræver ekstra tid, energi, opmærksomhed, bekymringer og så er der samarbejdet med systemet.”

“Gode råd til selvhjælp i et parforhold: Husk kommunikationen, ha’ det sjovt og grin sammen. Invester tid og åndehuller sammen, lav ritualer for at sikre samvær som fx at kysse hinanden hver dag. Forebyggende parterapi kan man også overveje.”

– Mental sundhed hos børnene

“Børn med særlige behov har en øget risiko for at udvikle psykiske helbredsproblemer såsom angst, depression og adfærdsforstyrrelser”

“Derudover oplever mange af de her børn en stigmatisering samt fordomme som kan påvirke deres selvværd og deres mentale sundhed negativt. Det fører til isolation og en følelse af ikke at høre til.”

“Så er der børnenes selvværd, selvtillid og følelsen af at høre til og være noget. Børn med særlige behov kan opleve at det er svært at finde noget de kan lave i deres fritid. Heldigvis findes der flere og flere tilbud til børn med særlige behov i Hedensted Kommune. (Lykkeliga, Jump4Fun, Coolsport, Solsikkeholdet i Koral svømmeklubben). At deltage i aktiviteter med ligesindede giver en følelse af at høre til.”

– Samarbejdet med kommunen

“At have et barn med handicap og skulle samarbejde med kommunen kan være en udfordrende oplevelse, der kan medføre en betydelig grad af stress.”

“Man kan opleve at kommunen ikke har tilstrækkelig forståelse for sit barns specifikke behov.”

“Derudover er kommunen præget af bureaukratiske procedurer og komplekse ansøgningsprocesser, hvilket kan være overvældende for forældre der allerede står over for udfordringer i dagligdagen.”

“Man kan også få følelsen af, at man skal kæmpe for sit barns rettigheder, herunder adgangen til den rette støtte, og det kan være både tidskrævende og mentalt udfordrende.”

Her kan du få hjælp til kommunens sagsbehandling:

  • www.dukh.dk
  • Foreninger såsom autismeforeningen, For lige vilkår og mange flere tilbyder forskellig slags hjælp hvis man er medlem.
  • Hedensted Kommunes borgerrådgivere
  • Privatrådgivere & advokater (Egenbetaling)

Sidste punkt var en præsentationsrunde hvor forældrene præsenterede sig selv og fortalte om deres situation.

Præsentationsrunden er med til at give en bedre fællesskabsfølelse blandt forældrene.

Tak for et dejligt møde med et flot fremmøde.

Næste møde er søndag den 14. april 2024 kl. 10-14