Vedtægter

Vedtægter Solsikke-netværket:

1 Navn og hjemsted
Stk. 1: Foreningens navn er Solsikke-netværket.
Stk. 2: Foreningens hjemsted og adresse er hos den til enhver tid valgte lokalformand.

2 Formål
Stk. 1. Foreningen har til formål at skabe et forum for forældre til handicappede børn i Hedensted Kommune.
Stk. 2. Foreningen har til formål at styrke fællesskabet og det sociale liv.
Stk. 3. Foreningens formål er at skabe et frirum for forældre.

3. Medlemskreds
Stk. 1. Alle medlemmer skal være bosat i Hedensted Kommune. Man udmeldes ved flytning til anden kommune.
Stk. 2. Alle medlemmer skal være fyldt 18 år og have et funktionsnedsat barn. Barnet må gerne være fyldt 18 år.
Stk. 3 Alle medlemmer godkender ved indmeldelse ordensreglementet.

6 Udelukkelse og eksklusion
Stk. 1. Bestyrelsen kan til enhver tid udelukke/ekskludere medlemmer som overtræder en af følgende punkter
– Ikke lever op til foreningens medlemskreds.
– Ikke efterlever bestyrelsens anvisninger.
– Ikke overholder ordensreglementet, som godkendes ved indmeldelse I Solsikke-netværket.
Stk. 2. Dele af bestyrelsen kan aldrig ekskludere/udelukke andre bestyrelsesmedlemmer uden afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling.

5 Sponsorer
Stk. 1. Alle sponsorer har mulighed for fuld anonymitet. Ved valg af anonymitet kendes sponsoren kun af den, til den tid siddende, Formand og kasserer.

6. Generalforsamling
Stk. 1. Lokalforeningens øverste myndighed er generalforsamlingen
Generalforsamlingen afholdes årligt senest i februar.
Generalforsamlingen indkaldes med mindst to ugers varsel. Bestyrelsen dirigerer generalforsamlingen.
Stk. 2. Alle fremmødte medlemmer af Solsikke-netværket, er stemmeberettigede ved generalforsamlingen. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
Stk. 3. Alle medlemmer af foreningen, er valgbare på generalforsamlingen.
Stk. 4. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal som minimum indeholde:

Valg af Dirigent
Valg af stemmetællere
Formandens beretning
Fremlæggelse af regnskab til godkendelse
Fremlæggelse af budget til godkendelse
Behandling af indkomne forslag

Valg af:
Lokalformand
Næstformand
Kasserer
Op til fem medlemmer af bestyrelsen
Indtil to suppleanter
Valg af revisor og revisorsuppleant
Eventuelt

Stk. 5. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være fremsendt til lokalformanden senest en uge før mødet afholdes.

Stk. 6. Alle generalforsamlingens beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Stk. 7. Alle personvalg og afstemninger foregår skriftligt og hemmeligt, hvis det kræves af en eller flere fremmødte, eller hvis det er besluttet af lokalbestyrelsen. Ved personvalg, hvor der kun er en kandidat opstillet, kan der foretages tillidsafstemning.

Stk. 8. Valgperioden for generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, revisorer og suppleanter er et forenings år. Et forenings år er tiden fra en ordinær generalforsamling til den næste. Udskiftning af valgte personer kan i øvrigt ske på ekstraordinære generalforsamlinger. I så fald gælder valgperioden alene frem til førstkommende ordinære generalforsamling.

7 Bestyrelsen
Stk. 1: Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold. Bestyrelsen kan nedsætte nødvendige udvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af løbende eller enkeltstående opgaver.

8. Ekstraordinær generalforsamling
Stk. 1. Ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes, såfremt mindst 50% af bestyrelsen eller 15 medlemmer i foreningen – dog maksimalt en 1/3 af foreningens medlemmer – kræver det.

Stk. 2. Gyldige krav om afholdelse af ekstraordinær generalforsamling forudsætter angivelse af den dagsorden, der ønskes behandlet.

Stk. 3. Indkaldelsen sker i overensstemmelse med reglerne for indkaldelse til ordinær generalforsamling. bestyrelsen skal udsende indkaldelsen senest to uger efter at have modtaget begæring herom med angivelse af dagsorden, eller senest to uger efter beslutningen er truffet i bestyrelsen.

9. Regnskab og revision
Stk. 1. Foreningens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Revisor påser, at der føres forsvarligt regnskab med foreningens midler og foretager kritisk revision af regnskab og bilag. Revisor påtegner regnskabet.